Flyv til London city

 

Vi flyver direkte mellem Billund og London City Airport.

 

Vi sætter service i højsædet. Derfor er der fuld inflight-service på alle vore ruter. Det betyder, at mad, snacks og drikke, 1 stk. indtjekket bagage + håndbagage samt super betjening er inkluderet i prisen.

 

Der er masser af tid at spare ved at flyve med SUN-AIR til London City Airport. London City Airport ligger i hjertet af London kun seks kilometer fra forretningskvarteret Canary Wharf og mindre end 10 kilometer fra London centrum. Fra lufthavnen er der direkte forbindelse til DLR-stationen, så fra man er steget om bord, til man kan stige ud på Canary Wharf, er der kun gået 13 minutter. Helt unikke transporttider, når det gælder London. For mere info om transport fra London City Airport se her eller hos London transport.

 

Man behøver heller ikke at møde op flere timer før afgang, som det ellers er nødvendigt i andre London-lufthavne. I London City Airport er check-in tiden blot 30 minutter. 

 

Uanset om du er på forretningsrejse og bare har et par timer i overskud, eller om du er turist i London, er der et hav af spændende seværdigheder, du kan give dig i kast med.

Londons måske største seværdighed er London Eye. Fra det fantastiske pariserhjul på bredden af Themsen ved South Bank, har du fra 135 meters højde en storslået udsigt over hele London. Et godt sted at begynde din sightseeing, så du har overblik over, hvad der venter dig.

 

Hvis du vil se mere af London, er der masser af muligheder for at tage en guidet tur rundt i byen med sightseeing bus – oftest en åben dobbeltdækker. Men en anden og anderledes måde, er at tage en båd op og ned ad Themsen langs en række af Londons seværdigheder. Herfra har du et glimrende udsyn til Londons ”skyline” på begge flodbredder.

 

Besøg seværdigheder såsom Buckingham Palace, Big Ben, Tower of London, Tower Bridge og mange flere eller gå på opdagelse i de mange gademarkeder, du kan finde rundt omkring i London bl.a. Petticoat Lane i East End, Camden Markets i Camden Town, og sidst, men bestemt ikke mindst, Portobello Road i Notting Hill. Hvis du hellere vil shoppe i stormagasiner og kædeforretninger, kan du besøge Oxford Street, som er Londons 2,5 km lange forretningsgade og lav evt. en afstikker ned af Regent Street, der byder på endnu flere forretninger.

 

London har også et stort udbud af museer såsom V&A (Victoria & Albert) Museum, det engelske nationalmuseum for Kunst og Design, Madam Tussaud’s Voksmuseum og Tate Modern, som er et museum for moderne kunst. Det er indrettet i et gammelt elektricitetsværk, hvilket giver kunsten helt unikke omgivelser, der i sig selv er lidt af et kunstværk.

 

Trænger du til at slappe af, kan du besøge en af byens mange pubs, caféer eller restauranter, og trænger du til at blive underholdt, kan du se en af de mange musicalopsætninger, som byen har at byde på.

 

Har du mod på at leje en bil og køre lidt uden for London, åbner der sig endnu flere muligheder. Besøg f.eks. det mystiske Stonehenge eller den historiske universitetsby Oxford. Eller hvad med en tur ud til det flot beliggende Windsor Castle eller byen Bath, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

Find flere seværdigheder her.

 


Check-in

British Airways


Afgangsterminal

Hovedterminalen


Bagageservice

British Airways


Billetkontor

Menzies Aviation / British Airways


Information / Reservation

+44 344 493 0787 / ba.com


Seneste indcheckning før afgang

20 minutter

(30 minutter, hvis du har bagage, der skal checkes ind)


Self Service kiosk i lufthavnen

Ja


Accepterer printet boardingkort

Ja


Accepterer mobilt boardingkort

Ja


Lounge

Nej


Transport til/fra centrum lufthavnsbus

Nej


Transport til/fra centrum tog

Ja


Lufthavnens hjemmeside
Destinationer
Kontakt info

SUN-AIR of Scandinavia A/S
Postboks 243
Cumulusvej 10
DK-7190 Billund
Danmark
CVR 83591528

T: +45 76 50 01 00
[email protected]

Affiliated member of oneworld alliance          

Følg os
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere